Storken er en af de mest folkekendte fugle i Danmark, selvom den de sidste mange årtier kun har været fåtallig yngelfugl. Tilbage i tiden var storkebestanden i Danmark væsentligt større. I 30érne, var der alene i Sønderborg kommune hele 25 steder, hvor der var ynglende storke, og tilbage i 1800 tallet var antallet af ynglende storke i Danmark over 10000. Bestanden gik meget stærk tilbage, og i 1954 var sidste gang, der ynglede stork på Als. I 2013 forsøgte der sig et storkepar på nordals, desværre uden held, men det viser dog, at storken igen er på vej tilbage til Als.
I år 2000 kunne det konstateres, at storken ikke længere var yngelfugl i Danmark. Der skulle gå fire år, før der igen var ynglende storkepar, disse blev observeret i både Ribe samt Vegger (Nordjylland). Siden 2004 er storkebestanden gået lidt op og ned i Danmark. I henholdsvis Vegger og Ribe har storkerederne stået ubeboet de sidste år, til gengæld har byen Smedager haft ynglende stork de sidste par år.
Der er mange grunde til at den europæiske storkebestand er blevet kraftigt reduceret, dette skyldes bl.a. dræning af vådområder, brug af sprøjtemidler der ødelægger fødekæden, mindre høslet, jagt på trækruten og vinterholdsstedet m.m
For at forøge storkebestanden i Europa, er der blevet igangsat mange naturprojekter, hvilket har resulteret i, at storkebestanden igen er på vej frem. Vi skal ikke særlig mange kilometer syd fra den danske grænse, for at finde store storkebestande. Bestandsudviklingen i Tyskland samt Sverige har været stærk stigende gennem de senere år, hvilket har resulteret i, at vi i Danmark har haft hyppigere besøg af især unge storke (yngler ikke det første år). Alt peger på at den europæiske storke bestand er ved at være så stor, så Danmark står til at skulle hilse dem velkommen igen.
Desværre må vi erkende, at nutidens Danmark ikke er så attraktivt for storken som før i tiden, dette skyldes hovedsageligt at der ikke er fødegrundlag nok. I de områder hvor storken vil kunne trives, kræver det en indsats, så arealerne der er storke venlige bliver store, og gode nok til at en storke familie vil kunne finde føde nok. (se gode enge)
Storken er alt spisende, den spiser alt lige fra insekter, snegle, orme til mosegrise, mus, æg ,fugleunger, snoge og selvfølgelig frøer m.m. I Danmark har især frøerne haft stor betydning for storkens eksistens grundlag.
Storken ankommer i April/Maj fra deres vinter opholdspladser i syden.
Mange eng-arealer i Augustenborg og omegn er desværre ved at gro til, da de ikke afgræsses mere. Denne manglende afgræsning gør at storken ikke kan finde føde her.
Der findes både “gode” enge samt “dårlige” enge, set ud fra en storks synspunkt. På de “gode” enge vil storken kunne finde meget føde, og på de “dårlige” vil der være langt mellem god bidderne. Vi kan sørge for at arealet af “gode” enge bliver større, ved at skabe biotoper der kan give storkens byttedyr gode betingelser. Det kan vi gøre ved at sørge for at der kommer gode vandhuller (se gode vandhuller), der er produktive for bl.a. frøer som er en føde som storken sætter stor pris på. En frø kan ”samle” en masse små insekter sammen og give storken en stor mundfuld (fødekæden).
Det er også vigtigt, at der slås eller afgræsses ved vandhullet, ellers gror de til med rødel eller pil, som gør at vandhullet ikke får lys, og derfor ikke egnet for mange insekter og padder. Mange af vores eng arealer mangler egnede vandhuller, og er derfor ikke så føderige for storken som de kunne være. Andre vandhuller er saltvandspåvirket, og andre igen er der kommet fisk i, der gør at haletudserne kan blive spist inden de når at blive til frøer. ( se gode vandhuller og tilgroning af enge).
Læs evt. mere om storken på storkende.dk eller dof.dk